Tømrermester Søren H. Rasmussen har, udover ekspertise i bindingsværk, stor erfaring med almindelige tømreropgaver. Vores store passion for det gode håndværk og traditionerne indenfor faget, overfører vi til alle slags tømreropgaver.
Kontakt os på 23 67 00 58, hvis du skal bruge et tømrerfirma i Langebæk, Stensby, Vordingborg og omegn.
Nogle gange får vi opgaver, som er lidt anderledes, end dem vi normalt laver.
Det er altid en udfordring, når folk har specielle ønsker, til det de skal have lavet. Det gør, at man får afprøvet nye metoder og materialer og får ny inspiration til de mere almindelige opgaver.
Vi har bl.a. været med til at opføre en stor firelænget staldbygning, en gammeldags revleport samt bygget et ottekantet tehus og et kajak hus.
Udfyld formularen, hvis du skal bruge en tømrer. Vi vender tilbage hurtigst muligt.
50stk. - kr. 42,- ekskl. fragt.
100stk. kr. 75,- ekskl. fragt.
Vi har været med til at opføre en stor firelænget staldbygning med overdækket ridebane i gårdspladsen. Bygningen er opført i flækkede marksten, bindingsværksgavle og stråtag. Vi har stået for tømrerdelen – bindingsværk, bjælkelag, kviste samt div.
Opgaven har været spændende dels grundet dens størrelse (48x68m) men især fordi der har været fokus på håndværket og materialevalget ned til mindste detalje. F.eks. er bjælkelaget 30x30cm, de indvendige vægge er opmuret i munkesten, og i stalden er gulvet udført i egetræsklodser.
Det har været udfordrende og lærerigt at være med til at løse en sådan opgave.
Opgaven lød på at bygge et ottekantet tehus i lærketræ med gulv og loft i asketræ.
Elementerne blev bygget hjemme på værkstedet, og først da alle elementer var færdige, blev de sat op på den støbte grund. Vinduerne blev købt hos en snedker, og blev udført i gammel stil med tynde sprosser. Da det udvendige hus var færdigt, kunne arbejdet med gulv og loft begynde. Til sidst lagde blikkenslageren zinktaget på - og huset var færdigt.
Vi blev bedt om at fremstille en gammeldags revleport til Revivision i Stege. Revleporten er udført i spejlskåret egetræ. Udvendigt fremstår porten med et mønster der ligeledes er fremstillet af spejlskåret egetræ og tappet sammen hele vejen rundt. Hængslerne er udført som gammeldags håndsmedede hængsler.
For at løse opgaven med det spejlskåret træ fik vi leveret 10m3 planker for at kunne finde de helt rigtige planker til porten.
Opgaven lød på at bygge et hus til opbevaring og salg af kajakker.
Den bærende konstruktion er udført i rundtømmer. Vi modtog de afbarkede stammer, og tilskar dem på savværket. Huset er bygget på stedet i samarbejde med ejeren. Huset er beklædt med 2" planker. Taget er afsluttet med grøn tagpap.
Hele huset er behandlet med trætjære for at forlænge levetiden.